Kranio-sakral terapi er en meget blid og nænsom manuel behandlingsform, der har en dybdegående indvirkning på centralnervesystemet, det autonome nervesystem, hormonbalancen og muskelskelet systemet.
Ved lette tryk eller træk på kraniet, rygsøjlen og bækkenet, frigøres spændinger, og ubalancer i kroppen kan herved reguleres.
Problemer i kranio-sakral systemet kan stamme fra fødslen, fra stød og slag mod hoved, ryg, korsben og haleben, fra traumer – fysiske såvel som psykiske eller efter trafikuheld.
Problemer kan også skyldes langvarig overbelastning eller dårlig kropsholdning.
I KST er det en grundantagelse, at kroppen selv korrigerer ubalancer. Gipsen heler ikke det brækkede ben, det gør kroppen. Men gipsen har en funktion – den skaber nogle omstændigheder, som giver kroppen gode muligheder for at komme sig.
KST drejer sig meget om det samme – at give kroppen optimale arbejdsbetingelser.
I selvsamme øjeblik kroppen bringes ud af balance, starter den selv helingsprocessen – den søger altid tilbage mod balance. Denne re-balancering foregår uafbrudt, og langt det meste af tiden med succes, – vi bemærker den end ikke.
Men livets forunderlige gang bringer os ind imellem til grænsen og nogle gange over.
Og her har vi starten til begyndende symptomer for kroppen. Traumer kan opstå i snart sagt alle situationer, da vores fysiske, psykiske og emotionelle
konstitution er svingende, og derfor vil vores grænser for traumatisering naturligvis også være skiftende. Men nogle begivenheder er selvfølgelig mere følsomme og voldsomme
end andre – fødslen, fald, slag, sygdom, trafikulykker, chok mm. er alle oplevelser, som kan sætte sig dybe spor.
En helt anden slags belastninger opstår ved stress, dårlig kropsholdning og forkerte arbejdsstillinger – disse mere ”seje” forløb snarere tvinger
systemet ud af balance, og giver det meget dårlige betingelser for restitution. Stille og roligt spændes kroppen inde.
Kranio-sakral behandling er især velegnet til
- Stress relaterede lidelser
- Hovedpine/migræne
- Piskesmældsskader
- Bækken problemer
- Kæbespændinger
- Hyperaktive børn
- Nakke problemer
- Kroniske smerter i bevægeapparatet (bækken, lænd, brystryg og nakke)
Under behandlingen er du fuldt påklædt, og de fleste teknikker udføres, mens du ligger på ryggen på en briks.
Behandlingen er smertefri, blid, meget behagelig og afstressende at modtage.
Voksne fra 16 år:
1. konsultation 970,00 kr.
Efterfølgende konsultationer 702,00 kr.
Børn 0 – 15 år
- konsultation 730,00 kr.
Efterfølgende konsultationer 562,00 kr.